fbpx

Årsregnskab Frist 2024

Indlevering af årsrapport til Erhvervsstyrelsen er en vigtig procedure, som danske selskaber skal følge i overensstemmelse med lovgivningen. Årsrapporten giver en detaljeret oversigt over virksomhedens økonomiske sundhed og aktiviteter i løbet af regnskabsåret.

Fristen for indsendelse af årsregnskab (årsrapport)

Fristen for indsendelse af årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen er dog 4 måneder for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber. 

På nedenstående skema, kan du se de fristerne for de mest gængse regnskabsår:

RegnskabsårFrist for indsendelse af årsrapport
1. januar 2023 - 31. december 2023
1. juli 2024
1. februar 2023 - 31. januar 2024
31. juli 2024
1. marts 2023 - 29. februar 2024
2. september 2024
1. april 2023 - 31. marts 2024
30. september 2024
1. maj 2023 - 30. april 2024
31. oktober 2024
1. juni 2023 - 31. maj 2024
2. december 2024
1. juli 2023 - 30. juni 2024
2. januar 2025
1. august 2023 - 31. juli 2024
3. februar 2025
1. september 2023 - 31. august 2024
28. februar 2025
1. oktober 2023 - 30. september 2024
31. marts 2025

Konsekvenser ved manglende indsendelse af årsregnskab

Der er ingen mulighed for udsættelse af fristen. Manglende overholdelse af fristen resulterer i værste fald en tvangsopløsning og muligvis konkurs af selskabet.

For sent indleveret årsregnskab

Bliver årsregnskabet afleveret for sent, vil samtlige ledelsesmedlemmer af selskabet blive pålagt en afgift, som udgør:

  • 500 kr. for 1. påbegyndte måned.
  • 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned.
  • 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.

Selskabet sendes til tvangsopløsning i skifteretten

Overskrides fristen, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev og giver en frist på 4 uger. Modtages årsregnskabet ikke inden fristen, sendes selskabet til tvangsopløsning i Skifteretten.