fbpx

Lukning af selskab

Står du foran en lukning af dit selskab? Så, er der heldigvis hjælp at hente hos Regnskab.dk. Vi tilbyder at lukke dit selskab med betalingserklæring inkl. afsluttende regnskab, indberetning og korrespondance med Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Vi er klar over at din beslutning ikke har været nem. Vi er her for at gøre selve lukningen nemmere for dig.

 

Ring til os på 70 20 90 20
Eller udfyld nedenstående formular og få et uforpligtende tilbud.

Beslutningen om at lukke selskabet

Uanset om du er ejer eller medejer af et stort eller et lille firma, kan der komme en dag, hvor det mest fornuftige er at lukke selskabet. Overvejelserne har sikkert været både for og imod. Overvejelserne har sikkert også stået på i længere tid. Årsagerne til beslutningen om at lukke, kan handle om visionen, økonomien, arbejdsbyrden eller helt andre aspekter. Uanset hvad årsagen er, kommer beslutningen til at få stor betydning for både dig og alle andre, der er involveret i selskabet.

Når den svære beslutning er taget

Når beslutningen om at lukke selskabet er taget, og betalingserklæringen er en realitet, kan du trygt henvende dig til Regnskab.dk. Lukningen er en omfattende proces, med mange delelementer, som vi tager os af. Vi står for afmeldingen af selskabets pligter, udarbejdelse af slutregnskab, laver opgørelse af skatte- og afgiftskrav, udarbejder §216 erklæring og indberetter slutregnskab samt selve opløsningen af selskabet.

Betalingserklæringen

Betalingserklæringen er en forudsætning for at nedlukningen af selskabet kan gå i gang. Betalingserklæringen skal være udfyldt og underskrevet af alle ejere af selskabet, før lukningen kan påbegyndes. Erklæringen tilkendegiver dels at der ikke er gæld til kreditorer eller offentlige instanser, og at der er enighed om opløsningen af selskabet.

Et selskab kan lukkes med frivillig betalingserklæring, frivillig likvidation eller ved tvangsopløsning.

Betalingserklæring er både den hurtigste og den nemmeste måde at lukke et selskab. Det forudsætter kun at der er styr på selskabets forpligtigelser og at der ikke er gæld i selskabet. Derudover skal betalingserklæringen underskrives af alle ejere.

Er der ikke helt styr på selskabets forpligtigelser og eventuel gæld, er betalingserklæring ikke den rette løsning. Når et selskab lukkes med betalingserklæring, hæfter alle ejere personligt. Hvis der ikke er styr på forpligtigelser og gæld, kan det således blive en dyr affære i sidste ende.

Lukningen af selskab med betalingserklæring

Når betalingserklæringen er i hus, sørger vi  for:

  • Afmelding af selskabets pligter
  • Udarbejdelse af slutregnskab
  • Opgørelse af skatte- og afgiftskrav i selskabet
  • Udarbejdelse af § 216-erklæring og beslutningsreferat for opløsning af selskabet
  • Indberetning af slutregnskab og anmeldelse af opløsning af selskabet

Herefter er selskabet lukket.

Afmelding af selskabets pligter

Frem til den endelige lukning, har selskabet de samme pligter som hvis selskabet stadig var i drift. Pligterne er alle selskabets kontakter, både til private og det offentlige.

Vi afmelder alle selskabets pligter i forhold til moms, arbejdsgiverregistrering, A-skat, AM-bidrag, ATP, lønsum, importør og eller eksportørregistrering.

Udarbejdelse af slutregnskab

Slutregnskabet er det endelige regnskab for selskabet, som først kan laves når alle pligter er afmeldt. Når alt er afmeldt og afregnet, udarbejder vi det afsluttende regnskab og det tilhørende skatteregnskab for selskabet.

Opgørelse af skatte- og afgiftskrav i selskabet

På baggrund af det afsluttende regnskab, bliver evt. skatte- og afgiftskrav i selskabet opgjort. Skyldig moms, skatter og afgifter indbetales til selskabets skattekonto.

Udarbejdelse af § 216-erklæring og beslutningsreferat for opløsning af selskabet

Når alt er opgjort i forhold til moms, arbejdsgiverregistrering, A-skat, AM-bidrag, ATP, lønsum, importør og eller eksportørregistrering mm. udarbejder vi en § 216-erklæring, som er den endelige erklæring på at alt er afregnet og opgjort.

Beslutningsreferatet skal udfærdiges korrekt i forhold til selskabsloven. Vi udfærdiger beslutningsreferatet som indeholder den endelige beslutning, om opløsningen af selskabet og erklæringen om at alt er opgjort og betalt.

Indberetning af slutregnskab og anmeldelse af opløsning af selskabet.

Vi indberetter slutregnskab og anmelder selve lukningen af dit selskab. Det sker når evt. skatte- og afgiftskrav er indbetalt, og vi har indhentet skattekvittance, som er tilbagemeldingen fra skat om at alt er endeligt opgjort og betalt.

Skat bruger i reglen fire til fem måneder på at udarbejde en skattekvittance. Når denne er modtaget, er selskabet endeligt opløst og dermed lukket.

Forudsætninger for lukning af selskab med betalingserklæring

For at kunne lukke et selskab med betalingserklæring er der nogle forudsætninger som skal være opfyldt. Dels skal selskabet være et kapitalselskab, dels skal det være solvent og selskabets ejere skal være bekendt og indforstået med den personlige hæftelse. Desuden skal der være enighed blandt selskabets ejere.

Selskabsform

Selskabet skal være et kapitalselskab. Det kan være anpartsselskaber ApS eller aktieselskaber A/S.

Solvens

Selskabet skal være solvent. Hvis selskabet har gæld til kreditorer eller til det offentlige, der ikke kan dækkes ved selskabets ophør, så kan der ikke foretages lukning med betalingserklæring.

I dette tilfælde er selskabet insolvent og kan hverken lukkes med betalingserklæring eller via likvidation. Her kommer konkurs og tvangslukning ind i billedet.

Kravet om solvens gælder alle instanser, herunder skat. Hvis der efterfølgende stadig er aktiver i selskabet, fordeles disse mellem de retmæssige ejere.

Hæftelse

Når et selskab lukkes med betalingserklæring, hæfter alle ejere personligt.

I tilfælde af at der efter slutopgørelsen, dukker en kreditor op, som ikke er blevet betalt, hæfter alle ejere både personligt og solidarisk, for denne gæld.

Den personlige hæftelse betyder at du hæfter med din personlige formue.

Den solidariske hæftelse betyder at alle tidligere ejere, hæfter for gælden, med deres personlige formue. Er der eksempelvis fire tidligere ejere, hæfter de hver for en fjerdedel af gælden.

Enighed

En forudsætning for at lukke et selskab med betalingserklæring, er at alle ejere er fuldkommen enige om, at selskabet rent faktisk skal lukkes. Betalingserklæringen skal være udfyldt og underskrevet af samtlige ejere, for at kunne træde i kraft.

Hjælp og vejledning til lukning af selskab

Det er en stor mundfuld at skulle lukke et selskab. Alene det at tage det endelige skridt, kan være en svær beslutningen. Den gode nyhed er, at når beslutningen er taget, er der hjælp at hente.

Regnskab.dk tilbyder lukning af selskaber med betalingserklæring inkl. afsluttende regnskab, indberetning og al korrespondance med Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Vores honorar starter fra 4.000 kr. Kontakt os i dag for gratis vurdering og drøftelse af din sag.